lørdag den 20. september 2014

Land art

Land art betyder jordkunst, og befinder sig genremæssigt mellem landskabsarkitektur og skulptur, denne blev udviklet i USA i 1960’erne. I land art anvendes naturens materialer i naturen til at lave et kunstværk, dette skabes på stedet. Kunstværket udføres i sammenhæng med de kulturelle og naturlige omgivelser som opleves. I Land arten mødes kultur og natur i et sammenspil mellem kunst og natur. At lave land art er en anden måde at udforske, se og opleve naturen på, man bevæger sig rundt i naturen, hvor man leder, konstruerer og skaber i naturen med naturens egne materialer. Land art tager udgangspunkt i erkendelsen af, at al menneskelig aktivitet i naturen, handler om at udnytte, organisere, kontrollere og ordne. Her provokerer landart det forhold mennesket har til naturen og landskabet, idet kunstværket ikke har nogen funktion. Land art viser at naturen altid vinder til sidst, idet kunstværket bliver overladt til sig selv og her nedbrydes, omformes og indgår det i naturens cyklus. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar